YAMAHA XS650 KLUB DANMARK  
 

Seneste nyt. Kurt - fra profilsiden. Statistik
Klik på billed for at se profil.
Medlem : Kurt - Kurt Nordstrøm, 8260 viby J
Profil sidst redigeret:
Tim Christoffersen
11-05-2012 22:07:33


Nyeste forum medlem :
kirk

Antal forum medlemmer :
279 (209)

Seneste klub medlem :
Anders Axelsson
fra Örebro


Sæt X i kalenderen d. 29-6-2012. Dette er datoen for klubbens træf 2012. Lokationen er i år Fyn - i byen Føns.
Indbydelse træf 2012. Nyhedsbrev.

Lidt fra træfregnskabet : Forhåndstilmældinger:12, fuldkost:11, reserverede sovepladser:6.

Yamaha XS 650 Klub Danmark Indbyder hermed alle XS 650 medlemmer og andet godtfolk til at deltage i klubbens 10 års jubilæum og 11. træf.
Indbyder hermed alle XS 650 medlemmer og andet godtfolk til at deltage i klubbens 10 års jubilæum og 11. træf.
I år afholdes træffet ved Føns på forhåbentlige solrige Fyn, nærmere bestemt på adressen: Fønsborg, Gl. Fønsvej 3, 5580 Nr. Åby Klik her
For årets Jubilæum og træf står Birgitte, Bjarne, Gert, Klentz og Henrik. Vi har sørget for stedet og hvad dertil hører, og så håber vi, at I selv fylder dem ud med gensynsglæde, hygge og diverse røverhistorier, som I plejer.

Der vil som sædvanligt være: Musik, søm blok, rigeligt øl og meget mere.
En fællestur i ægte easyrider stil (over Lillebælt) og ud i det Jyske samt årets generalforsamling.
Vores trofaste kok John ”Kok Amok” vil igen i år stå for de kulinariske oplevelser og kræse for vore ganer.
Af hensyn til kokkens indkøb vil vi gerne at I, så vidt muligt, forhåndstilmelder jer. Derfor har vi også i år et specialtilbud på fuldkostbillet til 250 kr. (kun ved forhåndstilmelding). For dem som ikke kan lide at campere er der 46 køjepladser i 2 store soverum, som kan forhåndsbestilles for 100 kr.

Fredag 29-06-12:
Kl. 15:00 Træfpladsen åbnes, der trykkes på næven og sparkes dæk
Kl. 19:00 ”Kok Amok” er vært ved aftenens middag

Lørdag 30-06-12:
Kl. 08:00 – 10:00 Det store morgen-complet står klar til os.
Kl. 10:00 – 10:15 Orientering vedrørende fællesturen
Kl. 10:15 Afgang på årets fællestur..

Alle opfordres til at møde op ædru og med fuld tank ved starten. Der kan tankes ved Nr. Åby afkørsel 57, tanken ligger ud til hovedvej 161 (tank her inden I kommer til træffet)
Der vil være pauser undervejs, og efter hjemkomsten får vi en velfortjent frokost.

Kl. 16:00 Klubbens jubilæums generalforsamling afvikles ifølge vedtægterne.
Kl. 19:00 Fælles jubilæums middag i spisesalen.
Kl. 20:30 I år kommer ”Conqueroos” og spiller bluesrock


Søndag 01-07-12:
Kl. 08:00 – 10:00 Morgenmad og rørende afskedsscener som afslutning på klubbens 11. XS træf.

Arrangørerne vil gerne at så mange som muligt forhåndstilmelder sig.
Der vil blive trukket lod om en flot præmie blandt alle forhåndstilmeldte. I år er prisen sat til 100 kr. for at deltage i træffet.
Indbetaling af træfgebyr, evt. fuldkost og køjeplads kan ske til klubbens konto: reg. nr. 49 55 konto nr.49 55 39 88 07. Girokort kan rekvireres ved behov.
Kassereren vil gerne pointere vigtigheden af, at der ved bankoverførsel klart tilkendegives hvem indbetaleren er, og hvad der betales for (eksempelvis:Træf, fuldkostbillet og køjeplads).

Sidste frist for forhåndstilmelding er 01-06-12.


Vi glæder os til at se både nye ansigter og gamle kendinge, og ser meget frem til endnu et forrygende træf.
Spørgsmål vedrørende træffet kan rettes til Henrik 63967020, Gert 23412403, Klentz 22629454 eller Bjarne 53306405
 
Seneste 10 indlæg i forum. Klik på indlæg for at se indhold.
Kategori / Fora Emne Nyeste indlæg Forfatter
Teknik / El Ladesystem XS650 16-05-2012 11:28:31 af TXTracker PeterR
Alt det andet / Youtube etc. om vores kære 650'er Fjollede lidt rundt i Sverige idag.. 06-05-2012 22:42:53 af TXTracker TXTracker
Kramboden / Køb Tilbageflytter & Cafe sæde købes 06-05-2012 18:19:04 af ulrik chrisitan
Teknik / Motor & Gearkasse Tændingsvanskeligheder 04-05-2012 16:52:25 af PeterR svenaage
Alt det andet / Youtube etc. om vores kære 650'er En stribe hyggelige/lærerige videoer fra nightflyer12345 02-05-2012 14:43:51 af PeterR PeterR
Kramboden / Salg Motor - Karburator - Skjolde - Sælges 01-05-2012 23:06:23 af Ken Kristensen Leif Poulsen
Kramboden / Køb Søges Venstre sideskjold 29-04-2012 19:56:23 af Mbrock Mbrock
Teknik / Motor & Gearkasse Karburator, test af membran (Diaphragm). 25-04-2012 14:48:29 af PeterR PeterR
Kramboden / Salg Diverse rariteter 15-04-2012 10:33:11 af ranel123 Leif Poulsen
Kramboden / Salg salg xs 650 14-04-2012 15:19:50 af ulrik ulrik

Om Yamaha XS650 Klubben.
Klubben blev stiftet 29-06-2002 ved det årlige ”XS650 træf” som afholdtes i Kværkeby ved Ringsted.
De foregående 4-5 år afholdtes træffet hos Søren Raundal på Kølholt ved Vejle. Søren kaldte ”klubben” (som egentlig bare bestod af en navneliste, hvor man skrev sig på) for ”Foreningen til brugen af Yamaha XS 650”.
Træffet, som blev afholdt på Sørens gård, skulle så vidt muligt afholdes så tæt på den 1. juli som muligt. Den 1. juli 1955 er ”Yamaha Motor Corporation’s” grundlæggelsesdag.
Efter årets ”XS650 træf” i 2001 syntes Søren nu at det var tid at andre skulle tage over.
Per Jakobsen (Ringsted Motor) fik derefter overdraget navnelisterne. Han fik overtalt fem andre til at deltage i tilrettelæggelsen af ”XS650 træf” år 2002.

Dette træf blev afholdt i Kværkeby ved Ringsted. Denne gruppe havde lavet et udkast til vedtægter for ”Yamaha XS 650 Klub Danmark”.
Disse vedtægter samt formålsparagrafferne for klubben blev vedtaget på den stiftende generalforsamling den 29-06-2002 af 65 fremmødte.
Så på denne dato var ”Yamaha XS 650 Klub Danmark” en realitet.

Der blev valgt en bestyrelse der repræsenterede det meste af landet, samt en arbejdsgruppe til at tage sig af vores hjemmeside. Denne hjemmeside + e-mail vil være den nemmeste og billigste måde for klubben at kommunikere på, så derfor vil vi gerne have e-mail-adresse på så mange som muligt. Breve sendes selvfølgelig til folk uden adgang til Internet.

Klubbens formål er:

  • at samle folk der har og kører XS 650.
  • at samle folk der gerne vil have en XS 650.
  • for folk der har fattet interesse for denne herlige klassiske motorcykel.
  • at udveksle erfaringer med XS 650.
  • at afholde det årlige XS650 træf.
  • at arrangere fællesture og lignende.
Klubben er landsdækkende og det koster 100,- om året at være medlem. Dette kontingent vil blive opkrævet hver april måned.
Der udsendes e-mail eller brev med besked om at sætte 100,- ind på klubbens konto: Reg. Nr: 49 55 Kontonr: 49 55 39 88 07.

Hvis du ønsker medlemskab, er det første du skal gøre, at tage du kontakt til kasseren via formularen klik her .
Du skal ligeledes indsætte de 100 kr. for at få et medlemsnummer fra kasseren, som du senere skal bruge hvis du ønsker oprettelse på forum og til profil/galleri siderne.
Hvis ikke du har et validt medlemsnummer må du IKKE oprette dig på forum.
Sidens webmaster sletter brugere der ikke er gyldige medlemmer. Du kan se næsten alt på forum uden en brugerkonto, der er ikke lås på.

Klubben har sit eget flotte broderede klubmærke, der er designet af Peter Klentz fra Svendborg.

I løbet af sæsonen har der været gjort flere tiltag til Fællesture rundt omkring i landet.Klubben har stabilt ca. 200 betalende medlemmer.